Part 0: Something Is, In Fact, Rotten

in Denmark. I feel bad about not giving this event and those that followed better coverage that merely this post. I will try to make up for this. The reason I feel bad is that something new has occurred.

Much, most, perhaps all of the information from the original Snaphanen post is found in the link above, but the emotion is probably not there. I will provide a translation of some of it below (original post below the fold). I will note that this event was repeated against two other people that I know of at the same time. I believe there also have been a fourth person affected somewhat later. Anyway:

At 6:30 this morning [May 8, 2019] I was wakened by five police officers who ransacked my home for about an hour. When, in my stupor, I finally realized what was happening, my first thought, in that I was unaware of having broken the law, was a quote from Kafka’s The Trial: “Someone must have slandered Josef K., for one morning, without having done anything truly wrong, he was arrested.”

I was informed of a charge of having linked to a site that linked to another site which linked to a third site that showed the widely discussed decapitation video from December (more info/context in that first link above).

That’s enough. I have kept the entire post below in the original Danish.

Klokken 6.30 i morges blev jeg vækket af fem politibetjente, der vækkede mig og ransagede mit hjem i en lille time. Da det gik op for mit søvndrukne hoved, hvad der foregik, var min første tanke, for jeg var mig ikke bevidst at have gjort noget kriminelt: »Nogen måtte have bagtalt Josef K., thi uden at han vidste af at have gjort noget ondt, blev han en morgen arresteret.«

Jeg blev foreholdt en sigtelse på nogenlunde det samme, som Jaleh Tavakoli siges at have gjort. Jeg skal have linket til noget, der linkede videre, der linkede videre til den omtalte halshugningsvideo fra december.

Efter at have fotograferet i over 50 år, kender jeg naturligvis godt Straffelovens § 264 d. Det er en helt rimelig paragraf, afhængig af hvordan den bliver anvendt, vel at mærke. Denne anvendelse signalerer en vis uligevægtighed i de debatterende klasser, der vil have chockeret mig for ti år siden. I dag skal der mere til.

Her i orkanens øje er der stenroligt, kan jeg fortælle mine venner. Min veninde var chockeret, ikke jeg. Der er ikke engang valgkampsfeber, men man kan da undre sig over, hvorfor det sker lige nu. Det er to måneder siden, Jaleh Tavakoli og tretten andre blev sigtet, og det er fem måneder siden, jeg siges at have overtrådt loven. Tavakoli har nøje kortlagt den massive misinformation i danske medier om terrormorderne i Marokko, der fik hende til at ville sige sandheden i offentlighedens interesse. Jeg havde det lige sådan.

Det er så længe siden, så lige præcis hvor mange viderelinks der var, og om der overhovedet findes en video i enden af linkkæden, var jeg ikke klar over på stående fod. At “dele noget” er blevet en ret avanceret, juridisk definition. Derfor kunne jeg ikke indrømme nogen skyld.

Nede på gaden blev jeg iført håndjern, som først blev taget af, da jeg kom til Bellahøj. Jeg blev låst inde i en celle på ni kvm. uden bælte og snørebånd. Der var en hvid væg med blodpletter på, og en bænk med indridsede navne. Jeg fik taget DNA, foto og fingeraftryk og låst inde igen. Så blev jeg afhørt og skrev under på dokumentet. Det hele tog tre timer, så jeg, da jeg ved stationens udgang fik udleveret min telefon igen. Jeg markerede ved at tage ovenstående foto.

Alle betjente opførte sig korrekt og professionelt, og jeg forsøgte at gøre det samme. Det var intet at sige dem på, det er højere oppe i systemet, at nogen ikke er helt velforvarede i øjeblikket. Den drakoniske omgang kan man sammenholde med, at jeg aldrig i seks årtier har haft den mindste konflikt med loven. Jeg har fået fartbøder, men den seneste var en sommersøndag i 1979.

Af interesse for Snaphanen og læsere, er at politiet har beslaglagt alle computere, harddiske og SD kort i nogle måneder. Dette skrives på en lånt Chromebook. Jeg har en aftale med Steve Bannon og venner i Oslo i weekenden, og vil bestræbe mig for at fra det møde få lagt noget på, men ellers kan jeg ikke sige noget om udgivelsestakten den nærmeste fremtid.

Jeg må improvisere mig frem uden skriveredskaber. Det er ikke så godt i, hvad der tegner til at blive en turbulent valgkamp. Hver dag eksponerer Paludan de andre levebrødspolitikere som de stendøde klicheer, de er. Pludselig kom der liv over foretagendet, som det er mange valgkampe siden, jeg har overværet.

Lars Hedegaard skriver, at en politiker han kender, har oplevet det samme som jeg i morges: Nu går jagten på islamkritikere ind. Det viste sig at være Ny Borgerliges spidskandidat Jeppe Juhl.

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

Comments are closed.